I dette blog indlæg kommer jeg ind på alt du har brug for, for at starte en podcast. Lige fra Udstyr til hvordan man udgiver sin podcast.
Jeg har produceret podcasts for mig selv og kunder siden 2017 og jeg har begået alle fejlene, så du ikke behøver! jeg bliver ofte spurgt “Er det ikke svært at starte en podcast?” og svaret er: overhovedet ikke! man kan i princippet optage en podcast på sin telefon og derefter udgive den gennem en gratis podcast host.
Men hvordan gør man så og hvad skal man bruge?
Mange tror at det er dyrt og uoverskueligt at starte en podcast, men det er det ikke. Indgangsbarrieren for at starte en podcast er faktisk ret lav. Som ved alt andet kan man købe utroligt dyrt udstyr og store web-host løsninger der løber op i mange penge, men hvis du skal til at starte ud og ikke har et stort budget, er der stadig håb.
Ved en simpel google søgning på “podcast udstyr” kan man finde udstyr til en rigtig fornuftig pris. For omkring 2.500 Kr. kan man købe en “starter pakke” hvor der er 2 mikrofoner så du evt. kan interviewe en gæst eller have en med vært.
Hvis man har et større budget kan man selvfølgelig købe bedre udstyr og der vil altid være en fordel i at investere i bedre udstyr.
Bedre udstyr gør oplevelsen for lytterne mere behageligt, da man får bedre lyd og mulighed for bedre software.
Nu har jeg købt mit udstyr, hvad gør jeg så nu?
Når du har fundet det udstyr du skal bruge, skal du finde Software at redigere din podcast i, noget udstyr har software licens med sig, så du automatisk har et sted at redigere dine lydfiler, hvis dette ikke er tilfældet er der en lang række software du kan redigere dit podcast afsnit i
Liste af populært software til podcasting:
- Audacity
- Er et gratis redigerings program, som mange starter med at bruge. Det fås både til Pc og Mac
- Adobe Audition
- Adobe tilbyder en lang række professionelle programmer som altid lever op til forventningerne. Adobes programmer er brugervenlige og tilbyder en del flere funktioner. Der er blandt andet mulighed for at redigere lyder og gendanne nogle former for tabt data. Adobe Audition er dog en betalt service, men hvis det ikke er et problem, får du altså her et solid stykke software hvor du har utrolig mange muligheder for at optimere lyden på din podcast. Som med Audacity fås Adobe også til både PC og Mac
- Garageband
- Til alle jer, der har Mac har i her et gratis program der følger med langt de fleste nyere apple produkter. Det er som alle andre apple produkter brugervenligt og nemt at sætte sig ind i. Da programmet er gratis vil jeg stærkt overveje at lege med det og øve sig, så man har en idé om hvordan man gør. Der følger en masse funktioner med i programmet så det er bare at gå igang. det er desværre kun til mac, så PC folket må altså finde på noget andet at bruge.
- Ableton
- Ableton er ligesom Adobe et fantastisk program med utrolig mange muligheder, jeg bruger for det meste selv ableton og har stor glæde ud af programmet, det er et musikprogram med uendelig muligheder. Jeg startede selv med audacity skiftede ret hurtigt over til ableton. Jeg har nu brugt dette program siden 2017, en fordel er, at du kan rigtig meget i programmet, hvilket også er en ulempe, det er en del svære at bruge en de ovenstående programmer og derfor synes jeg man skal starte med en af de andre. Ableton er til den der elsker at nørde og vil prøve kræfter af med et lidt mere avanceret system dog vil jeg afsluttende sige, at hvis du bare skal optage lydspor er det dog meget overskueligt.
Jeg benytter mig selv af ableton og adobe audition. Min anbefaling er at øve sig med et gratis program eller sætte sig ind i det program der muligvis følger med til udstyret man vælger at købe. Vi lever i 2021 og der findes utrolig gode guides på YouTube til alle ovennævnte programmer og mange andre.
Udgivelse
Nu har du købt både udstyr og redigerings program, nu skal du bare have udgivet din podcast og hvordan gør man så det?
Der findes ligesom med redigeringsprogrammerne både gratis og abonnementsløsninger til udgivelse af en podcast.
jeg benytter mig personligt af Simplecast.com, det er den eneste podcast udbyder jeg selv har brugt. de udbyder podcasts fra 95 Kr. og op. Jeg har selv en del podcast kunder, hvor jeg står for produktion og udgivelse og med simplecast.com kan man koble lige så mange podcasts på sin konto som man vil. Der findes rigtig mange podcast hosting firmaer og det er bare at google.
Det er vigtigt at finde en udbyder/host der passer til sine behov, hvis du har behov for dansk kunde service er der også danske muligheder for udbyder/host. Hvis du har brug for analyse af dine afspilninger vil jeg personligt vælge at betale for en host, de har typisk bedre statistikker og er mere præcise.
Jeg håber dette indslag kunne bruges og at du nu er klædt på til at starte din egen podcast. Hvis du har nogle spørgsmål er du mere end velkommen til, at skrive til mig gennem kontakt formularen.
Alt godt
Glade Jacob
Recent Comments